Risikostyring

Når man investerer i værdipapirer, vil der altid være en risiko forbundet med selve investeringen. Dette betyder, at du risikerer enten at miste dele eller hele din investering. Som investor kan du aldrig helt undgå denne risiko – det er et element, du må leve med. Der er dog en række ting, du selv kan gøre for at forstå og minimere den risiko, du løber. Når du har forståelse for din risiko, er det efterfølgende skridt en effektiv risikostyring – altså en minimering af de risici, du bliver udsat for i forbindelse med dine investeringer. Indledningsvist vil kigge på begrebet risikoprofil, der har en afgørende betydning for din risikostyring.

Få et overblik over din risikoprofil

Risikostyring starter med at kortlægge din personlige risikoprofil/investeringsprofil. Du skal således selv eller sammen med en rådgiver sørge for at konkretisere følgende forhold:

  • Hvad er formålet med min investering?
  • Hvad er min tidshorisont?
  • Hvad er min erfaring med investeringer?
  • Hvor risikovillig er jeg?
  • Kan jeg oppebære eventuelle tab?

En risikoprofil er ikke kun vigtig, før du beslutter dig for, hvilke værdipapirer du vil investere i. Besvarelsen af disse spørgsmål har også afgørende betydning for, hvilke risici du skal særligt skal fokusere på i din risikostyring. Svarer du eksempelvis, at du ikke har råd til at tabe mere end 10 % af din investering, bør dit fokus primært være på at undgå et negativt afkast, hvilket sandsynligvis betyder, at du bør investere i langsigtede aktier eller at du benytter dig af de såkaldte stop-loss funktioner, som sælger dine værdipapirer, hvis kursen når din smertegrænse. Et andet eksempel kunne være, at din tidshorisont blot er et par måneder. Her vil en effektiv risikostyring fx indebære, at du sikrer en stor variation i din portefølje, hvilket gerne skulle øge mulighederne for at skabe et kortsigtet afkast, der er værd at skrive hjem om.

Din risikoprofil skal du således se både som udgangspunktet for dine investeringer og som en hjælp til, hvor det er særligt vigtigt for dig at holde øje med og minimere de risici, der er mest fremtrædende i forhold til din portefølje.

Vælg forskellige aktiver

Det bedste og absolut mest simple råd ift. at implementere en bundsolid risikostyring er at sprede sine investeringer. Med dette menes der, at du som investor ikke skal have en portefølje bestående udelukkende af aktier. Det er heller ikke anbefalelsesværdigt kun at investere i obligationer. Det er altid at foretrække, hvis du i stedet kan sikre en alsidig portefølje, der indeholder lidt af det hele – aktier, obligationer, derivater, futures, warrants osv. Med en blandet landhandel undgår du for det første den risiko, der er forbundet til et specifikt marked for værdipapirer. En tommelfingerregel, som alle investorer bør kunne i søvne, lyder, at obligationer vil stige, såfremt aktierne falder. Dette skyldes, at kapitalen flyttes fra aktier til obligationer.

Har du en portefølje, der kun består af aktier, vil du være meget sårbar over for et faldende aktiemarked – din portefølje er dermed udsat for en betydelig markeds- og aktierisiko. Havde du derimod en portefølje med 50 % aktier og 50 % obligationer, ville du kunne minimere dine tab. Det kan dog være smart også at supplere din portefølje med et eller flere derivater eller gearede produkter. Det er nemlig ikke uhørt, at både aktier og obligationer falder i kurs – her kan det være smart at have nogle shortede aktier eller en håndfuld bear-certifikater, så du også kan tjene penge i et faldende marked.

Fordelen ved at sprede dine investeringer over forskellige typer værdipapirer er, at såfremt et marked performer dårligt, bliver du ikke ramt nær så hårdt. Denne taktik med at sprede sine investeringer er en del af strategien kaldet risikospredning – altså at du spreder dine risici, så du ikke er særlig udsat ift. ét marked.

Hav et internationalt udgangspunkt

Det er fristende og nemt kun at have en portefølje, som består af 100 % danske aktier. De danske aktier har da også i de senere år performet over alle forventninger, og investerede du i C20 for blot 3 år siden, ville du i dag have opnået et rigtig fint afkast. Historikken viser således, at det måske er en god idé at fokusere på danske værdipapirer, men med en gammel læresætning in mente bør du måske kigge på andre landes markeder og supplere dine portefølje med tyske, engelsk og sågar brasilianske aktier, hvis du gerne vil optimere dine muligheder for et solidt afkast kombineret med en effektiv risikostyring. Årsagen til dette er, at hvis du udelukkende køber fx danske aktier, er du sårbar over for det, man i investeringskredse kalder landerisiko – altså den risiko, der er ved et specifikt land.

Nok er Danmark et forholdsvist stabilt land med et velfungerende retssystem, forholdsvist forudsigelige politiske tendenser og et anerkendt marked for handel med værdipapirer, men der vil altid være en naturlig risiko forbundet med at foretage alle dine investeringer her i landet. I Danmark er mange selskaber eksempelvis afhængige af fortsatte offentlige indkøb og investeringer, hvilket ikke er nogen garanti i fremtiden. Den danske vækst har desuden mildest talt været sløj sammenlignet med vores naboer mod både nord og syd. Dette er danske forhold, som kan være en potentiel hæmsko for dine investeringer. Supplerer du derimod din portefølje med værdipapirer fra andre lande, minimerer du risikoen for at stå med sorteper, hvis fx det danske aktiemarked tager sig et gevaldigt dyk nedad.

Det er meget forskelligt fra investor til investor, hvor stor en landespredning man bør have. En god tommelfingerregel lyder, at jo større et beløb, du investerer for, des større spredning bør du også have. Det afhænger dog meget af den enkelte trader og resten af dennes portefølje.

Undgå valutaudsving

Når du investerer i udlandet, udsætter du dig selv for endnu en risiko; den såkaldte valutarisiko. Lad os sige, at du investerer 1 million danske kroner i et amerikansk selskab. Aktien stiger 10 % og du får udbetalt 1 % af din investering i udbytte. Det har altså umiddelbart vist sig at være en relativ sund investering, du har foretaget, men af den ene eller anden årsag ønsker du nu at sælge din position i selskabet. I mellemtiden er den danske krone dog blevet stærkere – kursen på danske kroner over for USD er med andre ord steget. I dette tilfælde er kursen steget med 15 %. For danskere er det nu billigere at købe amerikanske dollars, hvilket ikke har nogen egentlig betydning for, da du ikke har tænkt dig at investere i andre amerikanske selskaber. Omvendt er det nu også blevet dyrere at købe danske kroner for USD. Dette er et stort problem for dig. Selvom du egentlig har forrentet din oprindelige investering med ca. 11 % og således burde have 1,1 million, kan du i stedet realisere et nettotab i danske kroner, da valutakursen er steget relativt mere end dit afkast. Du kan enten acceptere dette tab eller holde på dine USD og håbe, at kursen på danske kroner vil falde.

Der findes heldigvis en løsning, som kan hjælpe dig ud af denne kattepine, og som enhver investor, der investerer på det internationale marked, bør overveje kraftigt. Når du handler i andre valutaer, indebærer din risikostyring nemlig, at du garderer dig mod skiftende valutakurser. Der findes primært to redskaber, som du kan benytte i din risikostyring til at minimere den valutarisiko, der eksisterer ved at handle værdipapirer i udlandet; futures og optioner.

En future sikrer dig en ret og en pligt til at købe/sælge et givent aktiv til en given kurs på en fastsat dato. For at forklare dette nærmere bør vi igen tage udgangspunkt i ovenstående eksempel med USD contra DKK. Med en future har du således sikret dig selv X antal danske kroner, som du kan købe til en favorabel kurs, uanset om kursen på danske kroner senere er steget eller ej. Fordelen ved en future er altså, at du ikke skal bekymre dig om udsving i valutakurserne – du har faktisk allerede købt retten til at veksle dine USD til danske kroner engang i fremtiden, til en kurs du kan leve med. Der er dog også en risiko ved en future. Hvis kursen på danske kroner i stedet falder, går du glip af en valutagevinst, idet den lavere kurs på danske kroner betyder, at du med dine USD kan købe flere DKK end tidligere. Denne gevinst får du dog ikke del i, såfremt du købt en future – her har du pligt til at købe. Vil du undgå at havne i denne situation, er en option nok bedre for dig. Her køber du ligeledes en ret, men ikke en pligt til at købe/sælge et givent aktiv til en given kurs. Skulle kursen således udvikle sig i en givtig retning, kan du blot lade være med at udnytte din option – du bestemmer helt selv, om du vil aktivere din ret til at købe eller ej.

Ovenstående råd vil naturligvis ikke finde anvendelse på alle investorer, men sørger du for at implementere de foranstaltninger, der er relevante for dig, opnår du en optimal risikostyring i forbindelse med dine investeringer.