Gearing

I dagens Danmark er det blevet meget normalt at investere i aktier; både med kapital fra sin egen private formue, men også som en investering med henblik på at forrente eksempelvis en pensionsopsparing eller en børneopsparing. Aktier er nemlig anerkendte ift. at generere et stabilt, langsigtet afkast, som langt overstiger det afkast, man tilsvarende kan forvente fra obligationer eller andre mindre risikofyldte investeringssubjekter.

Langt de fleste, der lever af aktiehandel, fx daytradere, kan dog ikke opretholde en tilstrækkelig indkomst, hvis ikke de benytter sig af det investeringsværktøj, man populært kalder gearing. Men hvad er gearing, hvordan virker det, og hvad skal jeg være opmærksom på? I denne artikel har vi samlet den mest fornødne viden omkring gearing og gearede produkter, som en investor bør have, før han/hun giver sig i kast med denne type investering.

Hvad er gearing?

Gearing er et forholdsvist nyt begreb, som særligt i de sidste 10-20 år har indtaget Danmark. Kort fortalt går gearing ud på, at man som investor ”låner” penge til at investere i værdipapirer. Det vil altså sige, at en investor bliver i stand til at foretage ”større” investeringer, end han ellers ville, såfremt han udelukkende investerede i værdipapirer eller certifikater med sin egenkapital – altså dennes egne, frie midler, som han/hun råder over.

Gearing indebærer som regel ikke et traditionelt lån, som du måske kender det fra banken. Du får altså aldrig de ”lånte” penge i hånden – i stedet vil du ofte købe et certifikat, CFD’er eller et andet gearet produkt. Dette certifikat vil i så fald tilbyde en gearing på et underliggende aktiv som fx en aktie. Når du køber dette certifikat, der altså eksempelvis er bundet op på en specifik aktie, vil denne akties kursændringer påvirke dit certifikat med X antal procent, alt afhængigt hvilken gearing dit certifikat har.

Lad os sige, at du eksempelvis har investeret i et Vestas bull-certifikat med en gearing på 3. Her er har dit certifikat en gearing på 300 %, hvilket helt konkret betyder, at eventuelle kursændringer i Vestas aktien vil påvirke dit certifikat med 300 %. Stiger Vestas aktien med 1 %, vil dit bull-certifikat stige med 3 %. Det smarte ved gearing er således, at du i dette tilfælde kan nøjes med ét certifikat frem for tre traditionelle aktier. Grundet dit gearede produkt har du fået samme kursgevinst, som en ejer af tre aktier. Du har bare sparet omkostningerne ved at skulle erhverve tre aktier.

Det er dog omvendt vigtigt at have in mente, at kursfald også vil afspejle sig i dit gearede produkt. Tager vi ovenstående eksempel igen, men denne gang med et kursfald på 1 %, vil dit certifikat med en gearing på 300 % i dette tilfælde falde med 3 %. Det er derfor vigtigt at have øje for den ekstra risiko, man påtager sig ved at benytte gearing i sine investeringer.

Når du skal vælge din gearing, er det essentielt, at du tager højde for en række ting, herunder din risikoprofil, investeringshorisont og formålet med investeringen. Du kan alt andet lige tillade dig at operere med en højere gearing, såfremt du investerer egen frie midler, frem for penge du har lånt. Ligeledes vil man i højere grad kunne retfærdiggøre en markant højere gearing, hvis man forsøger at supplere en lavrisiko portefølje med et par højrisiko elementer for at skabe variation og sprede risikoen. Det er en vurdering, som kun du kan tage, men vær forberedt på de fordele og ulemper, der findes ved henholdsvis produkter med lav og høj gearing.

Eksempler på gearede produkter

Nu ved du, hvordan gearing grundlæggende set fungerer. Inden du kan gå i gang med at investere i gearede aktiver, bør du dog danne dig et overblik over, hvilke gearede produkter markedet har at tilbyde. Nedenfor har vi samlet en håndfuld af de mest populære produkter, der alle benytter gearing.

Vi nævnte kort begrebet bull-certifikat ovenfor. Sammen med sin fætter, bear-certifikatet, er dette nok et af de mest udbredte og gængse investeringssubjekter, når man taler om gearing. Bull-certifikatet er en betegnelse for et certifikat, der er forbundet til et andet underliggende aktiv, hvis kurs forventes at stige. Investerer du således i et Pandora bull-certifikat, er din forventning altså, at Pandora aktien vil stige i værdi. Forventer du omvendt, at den pågældende aktie vil falde i værdi, er det er bear-certifikat, du skal vælge. Bear og bull-certifikater kan sagtens være uden gearing og således generere en 1:1, hvilket i så fald vil være identisk med udviklingen i det underliggende aktiv. Den typiske investor vil dog vælge at kombinere disse certifikater med en større eller mindre gearing.

Taler man om gearing, er det også meget svært at komme uden om de såkaldte warrants. Der findes groft sagt to slags warrants; købs- og salgswarrants. Køber du en warrant, erhverver du dig samtidig en ret til at handle et bestemt underliggende aktiv til en fastsat pris på et bestemt tidspunkt – fx om 1 år. Det er vigtigt at bide mærke i, at du køber en ret, men ikke en pligt. Vilkårene for warrants afhænger af udstederen, så læs disse betingelser grundigt igennem, inden du foretager din investering. Selve gearingen består i, hvor meget warranten ændres i værdi i forhold til det aktiv, den er bundet op på.

Gode råd – minimer din risiko

Overvejer du at investere i et eller flere gearede produkter, har vi her samlet en række tips og gode råd, du med fordel kan tage med dig. I kraft af den større risiko, der unægteligt er ved gearing, bør du helgardere dig med en eller flere sikkerhedsforanstaltninger og benytte dig af risikostyring, så din risiko minimeres. Disse råd kan følges af professionelle såvel som hobbyinvestorer, der blot investerer fra tid til anden.

Indledningsvist er det vigtigt, at du aldrig investerer i produkter med en ekstrem høj gearing, med mindre du er villig til at løbe den betydelige risiko, der er forbundet hermed. Investerer du eksempelvis i et certifikat med en gearing på 50, betyder dette, at du blot ved en kursændring på 2 %, risikerer at hele din portefølje bliver værdiløs. Der er ganske rigtigt mulighed for at tjene rigtig mange penge ved så høj en gearing, men er du ikke forberedt og klar på at tabe hele din investering, frarådes det at give sig i kast med gearing på disse niveauer. En forsigtig investor benytter som hovedregel en gearing på mellem 5 og 10. Her er der relativt meget plads til signifikante kursændringer, uden at din investering med et trylleslag risikerer at blive værdiløs.

Ved gearede investeringer bør man som investor desuden altid forsøge at begrænse eventuelle tab via de såkaldte stop-loss funktioner, som de fleste professionelle børsmæglere tilbyder. Dette er en funktion, som tillader dig som investor at vælge et kursniveau, hvor du automatisk sælger dine værdipapirer. På denne måde kan du, fx ved et stort kursfald, altid komme af med dine aktiver, inden du går fra hus og hjem, uden at du behøves at være ved din PC eller smartphone. Det er en stor sikkerhed at have – kurserne kan som bekendt svinge meget fra dag til dag, og det er umuligt at være online konstant for at reagere på potentielle kursfald. Denne funktion kan omvendt også bruges til at sikre en kursgevinst. Når dine underliggende aktiver en bestemt værdi, hvor du føler, at du gerne vil træde ud af markedet og hente gevinsten hjem, fastsætter du blot dette kursniveau og gemmer dine indstillinger. Herefter sælger systemet automatiske dine værdipapirer, såfremt dette kursniveau opnås. Med denne sikkerhedsforanstaltning går du hverken glip af profitable kursstigninger eller kraftige kursfald.

Når du investerer i gearede produkter, skal du ligeledes være opmærksom på, at udstederen oftest opererer med såkaldt daglig gearing. Denne daglige gearing betyder, at en investering i et gearet produkt ikke nødvendigvis har en udvikling, som er identisk med det underliggende aktivs ditto. Dette skyldes, at en bestemt udvikling i kursen på det underliggende aktiv – positiv som negativ – kan have en stor gearingseffekt, hvilket over længere sigt kan betyde, at dit gearede produkt måske er faldet i værdi, til trods for at det underliggende aktiv har oplevet en kursstigning. Udgangspunktet er, at jo mere en volatil udvikling (store udsving) et aktiv eller marked oplever, des mere negativt påvirkes afkastet på dit gearede produkt.

Afslutningsvist er det vigtigt at huske, at du der for gearede investering gælder samme hovedregel som ved alle andre typer investeringer – invester ikke mere, end du kan tåle at tabe. Vælg et beløb og en gearing, som passer til din risikoprofil. Desuden er det fornuftigt at lægge en investeringsplan, så du har nogle konkrete mål og delmål i forbindelse med din investering. Du kan eksempelvis lægge en strategi for, hvor stort dit afkast skal være om 6, 12 eller 24 måneder? Oplever du, at du taber på dine gearede produkter i en periode, er det dermed lettere at undgå irrationelle og risikable beslutninger, hvor du eksempelvis supplerer din portefølje med flere højt gearede produkter. Som investor skal man forberedt og indstillet på at kunne sluge små tab fra tid til anden, uden at man bryder man sin overordnede strategi.